Generalforsamling 2025

05-03-2025

Foreningen afholder ordinær generalforsamling onsdag den 26. marts 2024 kl. 20 i foreningens klublokale overfor Køge Kirke.

Har du forslag til dagsordenen bedes disse fremsendt til admin@koegebugt.dk senest 7 dage før generalforsamlingen. Ønsker du at kandidere til bestyrelsen bedes du ligeledes melde dit kandidatur til admin@koegebugt.dk senest 7 dage før generalforsamlingen. 

 

 

Generalforsamlingen dagsorden:

  1. Valg af dirigent og stemmetællere.
  2. Et medlem af bestyrelsen fremlægger bestyrelsens beretning til godkendelse.
  3. Den økonomiansvarlige aflægger revideret regnskab til godkendelse, samt forelægger budget for næste regnskabsperiode.
  4. Indkomne forslag.
  5. Valg til bestyrelsen og valg af bestyrelsessuppleanter. (Se stk. 5)
  6. Valg af kritisk revisor og kritisk revisorsuppleant.
  7. Valg af én person til repræsentation i bestyrelsen for Køge Bugt Gymnastikcenter.
  8. Eventuelt.

 

Forslag til vedtægtsændring - Generalforsamling 2025

Nuværende:

§ 2 Gymnastikforeningen Køge Bugts formål er at virke for udøvelse af gymnastik for hele familien -
alle generationer inden for konkurrence, motion og motorik.

Dertil kommer, at vi lægger vægt på et godt og positivt miljø for både trænere, gymnaster og forældre.

Foreslås af bestyrelsen ændret til:

§ 2 Gymnastikforeningen Køge Bugt fremmer alle former for gymnastik, motorisk og fysisk træning og kulturel virksomhed for alle aldersgrupper.
Vi skaber åbne og inkluderende fællesskaber, der fremmer sundhed, trivsel og livslang bevægelse. Foreningen udvikler og understøtter selvorganiseret
idræt for den enkelte, familier og fællesskaber samt personlig udvikling i et positivt miljø for alle med fokus på gode forhold for udøvelsen af aktiviteterne.

Nuværende:

§ 3, stk. 1: Alle med interesse for gymnastik, motion og motorik kan optages som medlem.

Foreslås af bestyrelsen ændret til:

§ 3, stk. 1: Alle med interesse for foreningens aktiviteter kan optages som medlem.