F09 - BLID SENIOR YOGA 
Blid yoga er et forløb til dig, som kan begynde at mærke hvordan alderen påvirker din krop. Måske du føler dig lidt strammere i kroppen, end du gjorde førhen. Du er måske begyndt at blive udfordret på balancen.I dette forløb løsner vi op i kroppens led samtidig med, at vi styrker kroppens muskler blidt og nænsomt. Her kan alle være med – nye eller øvede, blot du kan komme rundt på yogamåtten. Vi hilser på tæerne, anklerne, fingrene og håndleddene.
Naturligvis de store muskelgrupper i ryggen, kernemuskulaturen, ben og balder, arme og skuldre.
Du vil opleve øvelser der smører leddene, stillinger der styrker musklerne og træner balancen, skønne stræk der øger smidigheden og små blide flows.
Du vil blive guidet ind i åndedrættet og vi afslutter i en god afspænding, hvor effekten af yogaen integreres i krop og sind.
Med blid yoga vil du ikke blot kunne blive stærkere og smidigere, yogaen er også en mulighed for at opnå øget velvære i kroppen og få mere livsenergi, måske går du tilmed fra yogaen med et lille smil på læben.
Kom i behageligt tøj og HUSK at medbringe egen yogamåtte og tæppe.