Gymfit - Tilmelding sæson 2018/2019

Nedenfor ses vores Gymfit tilbud. 

F01 - Crossfit Herrer. Fra 18 år


Tid: Tirsdag 20.00-21.30
Sted: Skt. Nikolai Skole
Start: 4. september 2018
Slut: 12. marts 2019 
Pris: 950,00 
 
Crossfit er til dig, der ønsker funktionel træning, som er intensiv, alsidig, naturlig og giver sved på panden.

F02 - Crossfit for rigtige mænd - nye og let øvede. Fra 18 år


Tid: Tirsdag 18.30-19.45
Sted: Skt. Nikolai Skole
Start: 4. september 2018
Slut: 12. marts 2019 
Pris: 850,00 
 
Her er muligheden for at komme i gang med at træne. Er det lang tid siden du har trænet? Har du haft ondt i ryggen indimellem, bliver du let forpustet og ønsker at gøre noget ved det? Så er dette hold lige noget for dig. Der fokuseres på at styrke hele kroppen. Vi laver simple styrke og konditions øvelser og bruger kun kroppens egen vægt som belastning.

F03 - Effekt styrke træning kvinder. Fra 18 år 


Tid: Torsdag 18.30-19.45
Sted: Skt. Nikolai Skole
Start: 6. september 2018
Slut: 14. marts 2019 
Pris: 850,00 
 
En time med høj puls og et komplet træningsprogram for alle muskler i kroppen. Med funktionel muskeltræning kombineret med konditions-, koordinations- og udholdenhedstræning vil vi styrke og forme kroppens muskler.

F04 – Crossfit Mix. Fra 18 år


Tid: Torsdag 20.00-21.30
Sted: Skt. Nikolai Skole
Start: 6. september 2018
Slut: 14. marts 2019
Pris: 950,00 
 
Træningen varierer, der er dog altid fokus på kondition og styrke. Du bestemmer selv tempoet, men bliver bedt om at udfordre intensiteten. Der er nyt program hver gang. Den første og sidste træning indeholder samme øvelser - så kan du måle effekten. Målet er at du løbende udvikler din kondition, udholdenhed og styrke i løbet af sæsonen.

F05 Zumba


Tid: Mandag 18.00-18.55
Sted: Skt. Nikolai Skole
Start: 3. september 2018
Slut: 11. marts 2019 
Pris: Kr. 35 pr. gang eller klippekort - 10 klip for 310,00 - Betaling via MobilePay.
 
Festlig motion til skøn musik og højt humør. Træning mandag aften. Du betaler kun for de gange du kommer. Køb klippekort hos træneren. Tilmeld dig her på siden. Tilmelding er gratis, men så ved vi hvem, der kommer. 

F06 – Styrke


Tid: Mandag 17.00-17.55
Sted: Skt. Nikolai Skole
Start: 3. september 2018
Slut: 11. marts 2019
Pris: 35,00 pr. gang. 10 klip 310,00 - Betaling via MobilePay
 
I en puls & styrke time vil vi kunne lave alt fra konditionstræning, cirkeltræning, intervaltræning og forskellige styrke øvelser. Vi vil prøve at nå alle muskelgrupper så vidt det er muligt. Er du også til Zumba har vi Zumba lige efter.

F07 – Træn med store bolde


Tid: Onsdag 8.30-09.45
Sted: Køge Bugt Gymnastikcenter
Start: 5. september 2018
Slut: 10. april 2019 
Pris: 1.025,00 
 
Træningen starter altid med opvarmning på en stor bold og herefter arbejder vi med styrke, udholdenhed og balance. Vi benytter HOOPS - hvor mange gange kan du lade hulahopringen rotere omkring din krop…..vi bruger hoops som vægt til at arbejde med styrke af arme og ben! Til træning af især arme benyttes brede elastikker. Pulsen skal også op, så let løb med bold og hoop er en god og sjov afveksling. Du er sikker på at din krop og muskler vil blive arbejdet igennem, du får sved på panden og pulsen kommer op ind i mellem, så kom og vær med.

F10 – Yoga for voksne


Tid: Mandag 19.15-20.45
Sted: Køge Gymnasium, Gymnastiksal
Start: 20. august 2018
Slut 11. marts 2019 
Pris: 1.550,00 eller 3 rater á 540,00  
 
Forkæl dig selv med Yoga. Vær til stede i nuet og mærk dig selv. Øg din styrke, smidighed og dit velvære. Kroppen arbejdes igennem med opmærksomhed og i et roligt tempo. Vi arbejder med åndedrættet, træner fokus og balance, og vi slutter af med afspænding hver gang. 
Yoga må du opleve på egen krop - vær tålmodig - mærk efter. Yoga kan hjælpe til at vække kroppen - styrke den og gøre den smidig - øge blodcirkulationen  og nedsætte dit stressniveau. Giv dig hen og se hvad der kan  ske. Det er en fantastisk rejse, der skaber balance mellem krop og sind.
Der er mange typer Yoga, stilarter og traditioner, jeg tilbyder elementer fra Hatha, Yin og Restoritativ Yoga. 
Alle kan deltage på klassen, uanset småskavanker og stivhed, og uanset om du aldrig har prøvet yoga før.
Kom i behageligt tøj og HUSK at medbringe egen yogamåtte og tæppe.

Familiegymnastik

F08 – GymFamily - Familien fælles om formen 


Tid: Søndag 10.00-11.00
Sted: Sct. Nicolai Skole
Start: 9. september 2018
Slut: 16. december 2018 
Pris: 700,00 (dækker hele familien - 2 voksne og op til 4 børn) 
 
”GymFamily er et af de meget få muligheder, hvor voksne og børn træner SAMMEN. I behøver ikke tænke på logistik og planlægning, her tager man afsted sammen og har det sjovt sammen i en time.

GymFamily er træning for alle uanset alder. Vi lægger dog niveauet efter, at børnene er 7 år eller mere, men er man yngre kan barnet måske godt være med og så kan mor, far, moster, onkel eller en anden hjælpe. Det eneste vi forventer af jer er, at alle deltager ved træningen. Der er ikke plads til at sidde og kigge på.

I behøver ikke være vant til gymnastik eller fitness. I skal lave en masse øvelser sammen, som giver sved på panden uanset jeres form.

GymFamily er kun for børn ifølge med en voksen – og omvendt. Det er vigtigt, fordi vi af og til laver børn mod voksne konkurrencer.

GymFamily er et unikt tilbud, som er hyggeligt og aktivt samvær. Det er så sjovt, at I kommer til at tale om træningen resten af ugen i familien. ”Far kan ikke lave flere armstrækninger end mig … osv.”
Læs mere om GymFamily her...
 

Seneste nyheder

Se alle nyheder
Gymnastikforeningen Køge Bugt · Ravnsborgvej 3A · 4600 Køge · Tlf. 40754143 · Mail: admin@koegebugt.dk