Opvisning Spring/Rytme og Acro

Se uddrag fra træningen for nogle af vores opvisningshold i videoen nedenfor.

 
 
 

Spring/Rytmegymnastik

Spring/rytme gymnastikken dyrkes af både drenge og piger og er den mest populære form for gymnastik under GymDanmark. Det er ikke så sært for gymnastik er en af de få sportsgrene, der kan dyrkes med hovedet nedad! Som spring/rytme gymnast styrkes motorik og balance og samtidig læres en masse spring og rytme momenter som der kan bygges på i det uendelige.
 
Vi tilbyder hold for børn fra 4-5 år og opefter og både for de som blot ønsker at lave gymnastik for sjov og måske deltage i en opvisning eller begynderkonkurrence og til den seriøse konkurrence gymnast.
 
 

KB Mix hold (Opvisning)

 
Vores KB Mix hold er for både piger og drenge i alderen 8-10 år, 11-12 år og 13-17 år. Er du nybegynder og ærgrer dig over, at du ikke er kommet i gang med gymnastik? Eller er du konkurrence gymnast og kunne tænke dig, at lave gymnastik uden konkurrence fokus eller bare fordi du ikke kan få nok? Så kom og vær med! Hos os er det sociale sammenhold i højsædet.
 
På KB Mixhold bliver du som gymnast udfordret både rytmisk og springmæssigt. Der bliver arbejdet med både spring, akrobatik, håndredskaber og meget mere. Holdet deltager i flere opvisninger i foråret helt frem til sommerferien. Vi har fokus på at skabe en super fed opvisning, hvor alle kan deltage uanset niveau.
 
Klik på linket nedenfor for at tilmelde dig.

Tilmelding

 

Acro - akrobatisk gymnastik

Går du med en lille akrobat i maven eller synes du det er sjovt at stable mennesker oven på hinanden så er Acro noget for dig. Acro drejer sig om smidighed, balance og styrke. Vores Acro hold deltager i foreningens opvisninger forår og sommer. Tilmeld dig på linket nedenfor.  
 

Tilmelding 

 
 

TeamGym konkurrencehold

Køge Bugt gymnastikforening har en ambition om at være blandt landets førende TeamGym foreninger og vi er stolte over i dag at kunne tilbyde træning i de mest moderne faciliteter i vores nye gymnastikcenter.
 
Vi tilbyder begynderhold, der træner 2 gange ugentlig og som deltager i både opvisning og talentkonkurrence.
 
For øvede gymnaster tilbyder vi Teamgym konkurrence hold for Micro, Mini, Junior og Senior. 
 
 
 
 
 

Seneste nyheder

Se alle nyheder
Gymnastikforeningen Køge Bugt · Ravnsborgvej 3A · 4600 Køge · Tlf. 40754143 · Mail: admin@koegebugt.dk