Sommergymnastik Voksne - Tilmelding

Nedenfor ses vores sommertilbud til voksne gymnaster. 

OP8s - Sports Acro - over 25 år


Tid: Mandag 20.00-22.00
Sted: Køge Bugt Gymnastikcenter
Start: 20. april - 8. juni 2020
Pris: 550,00 
 
På akroholdet beskæftiger vi os med akrobatik, sports acro og acroyoga. Vi arbejder med flere delelementer som er essentielle for succesoplevelser indenfor akrobatikken, såsom styrketræning, smidighed, rytmisk gymnastik og spring. Vi vil deltage i foreningens sommeropvisning, men hovedvægten bliver lagt på gode, udfordrende og sjove træninger. Alle der har mod på at forsøge sig med akrobatik er velkomne. Både nuværende, tidligere og kommende gymnaster/akrobater.
Medlemmer, der har deltaget i vintersæsonen skal tilmelde sig på ny. 

F01s - Crossfit Herrer - funktionel træning. Fra 18 år


Tid: Tirsdag 20.00-21.30
Sted: Sct. Nikolai Skole
Start: 14. april - 16. juni 2020
Pris: 500,00 
 
Funktionel træning til dig som ønsker en intensiv, alsidig, sjov og effektiv træning, der giver sved på panden. Alle øvelser tager udgangspunkt i kroppens naturlige, funktionelle bevægelsesmønstre og er derfor med til at styrke de funktioner som du bruger i din hverdag.
En del træninger kommer til at foregå på Gymnastikcenteret eller udendørs, pga. arrangementer på skolen i maj måned.
Medlemmer, der har deltaget i vintersæsonen skal tilmelde sig på ny.
 

F02s – Crossfit for rigtige mænd – nye og let øvede - fra 18 år


Tid: Tirsdag 18.30-19.45
Sted: Sct. Nikolai Skole
Start: 14. april - 16. juni 2020
Pris: 425,00 
 
Her er muligheden for at komme i gang med at træne. Er det lang tid siden du har trænet? Har du haft ondt i ryggen indimellem, bliver du let forpustet og ønsker at gøre noget ved det? Så er dette hold lige noget for dig. Der fokuseres på at styrke hele kroppen. Vi laver simple styrke og konditions øvelser og bruger kun kroppens egen vægt som belastning.
 
Medlemmer, der har deltaget i vintersæsonen skal tilmelde sig på ny. 
 
En del træninger kommer til at foregå på Ellemarkskolen eller udendørs, pga. arrangementer på skolen i maj måned. 

F03s - EFFEKT styrketræning for kvinder - fra 18 år


Tid: Torsdag 18.30-19.45
Sted: Sct. Nikolai Skole
Start: 16. april - 18. juni 2020
Pris: 375,00
 
En time med høj puls og et komplet træningsprogram for alle muskler i kroppen. Med funktionel muskeltræning kombineret med konditions-, koordinations- og udholdenhedstræning vil vi styrke og forme kroppens muskler.
En del træninger kommer til at foregå på Ellemarkskolen eller udendørs, pga. arrangementer på skolen i maj måned. Vi træner ikke Skærtorsdag og Kr. Himmelfartsdag.
Medlemmer, der har deltaget i vintersæsonen skal tilmelde sig på ny.
 

F04s – Crossfit Mix. Fra 18 år


Tid: Torsdag 20.00-21.30
Sted: Køge Bugt Gymnastikcenter - udendørstræning
Start: 16. april - 18. juni 2020
Pris: 450,00
 
Udetræning ved Køge Bugt Gymnastikcenter med en masse elementer fra Crossfit. Der er altid fokus på kondition og styrke. 2 træninger bliver ikke ens og alle kan være med uanset form.
(Vi har både kageform og springform). Husk praktisk sportstøj og en drikkedunk.
 
12 ugers træning. Vi træner ikke Skærtorsdag og Kr. Himmelfartsdag.

F05s Zumba


Tid: Mandag 18.00-18.55
Sted: Sct. Nikolai Skole
Start: 20. april - 15. juni 2020
Pris: 35,00 pr. gang. Klippekort - 10 klip for 310,00
 
Elsker du også at give den gas til festlig musik? Så er zumba det oplagte valg for dig. Hos os er der højt humør og festlig motion til skøn musik, hvor vi skal svinge med hofterne og danse på livet løs. Vi garanterer sved på panden og top fed træning, så kom og vær med!
OBS: Du betaler kun for de gange du kommer og der er mulighed for at købe et klippekort hos instruktøren.
En del træninger kommer til at foregå på Ellemarkskolen eller udendørs, pga. arrangementer på skolen i maj måned. 

F06s – Styrke


Tid: Mandag 17.00-17.55
Sted: Sct. Nikolai Skole
Start: 20. april- 15. juni 2020
Pris: 35,00 pr. gang. 10 klip 310,00
 
Puls og styrke er i højsædet på dette hold, hvor vi kommer igennem konditionstræning, cirkeltræning, intervaltræning samt forskellige styrke øvelser. Vi tager udgangspunkt i at nå igennem alle kroppens muskler i løbet af timen, så vi får maksimalt ud af træningen hver gang.
OBS: Du betaler kun for de gange du kommer og der er mulighed for at købe et klippekort hos instruktøren.
En del træninger kommer til at foregå på Ellemarkskolen eller udendørs, pga. arrangementer på skolen i maj måned. 

F10s – Yoga for voksne


Tid: Mandag 19.00-20.20
Sted: Køge Gymnasium, Gymnastiksal
Start: 20. april - 15. juni 2020
Pris: 500,00
 
Forkæl dig selv med Yoga. Vær til stede i nuet og mærk dig selv. Øg din styrke, smidighed og dit velvære. Kroppen arbejdes igennem med opmærksomhed og i et roligt tempo. Vi arbejder med åndedrættet, træner fokus og balance, og vi slutter af med afspænding hver gang.
Yoga må du opleve på egen krop - vær tålmodig - mærk efter. Yoga kan hjælpe til at vække kroppen - styrke den og gøre den smidig - øge blodcirkulationen og nedsætte dit stressniveau. Giv dig hen og se hvad der kan ske. Det er en fantastisk rejse, der skaber balance mellem krop og sind.
Der er mange typer Yoga, stilarter og traditioner, jeg tilbyder elementer fra Hatha, Yin og Restoritativ Yoga.
Alle kan deltage på klassen, uanset småskavanker og stivhed, og uanset om du aldrig har prøvet yoga før.
Kom i behageligt tøj og HUSK at medbringe egen yogamåtte og tæppe.
Vi træner ikke 2. pinsedag.
 

V05s - Bevæg dig og bevar dig med Rita og Inge


Tid: Onsdag 10.00-11.00
Sted: Ravnsborghallen
Start: 15. april - 3. juni 2020
Pris: kr. 30,- pr. gang der betales til træneren. 
 
Deltag på det livsbekræftende hold, som står for hjerte - hjerne og humør. Det er sund motion for kvinder, der gerne vil holde sig i form. Grundig træning af kroppens store muskler til glad musik, efterfulgt af sjove input i form af små sekvenser, for også at træne de små grå. Kom og vær med og hold jer i form til sommerferien. Tilmelding og betaling sker til instruktørerne.

V03s - Hensyntagende træning


Tid: Onsdag 11.30-12.30
Sted: Køge Bugt Gymnastikcenter
Start: 15. april - 10. juni 2020
Pris: kr. 350,-
 
Hensyntagende træning. Har du lige afsluttet et genoptræningsforløb eller har du bare behov for hensyntagende træning, så er dette holdet for dig. Vi kommer hele kroppen igennem og træner styrke, kondition og balance. Vi slutter altid træningen med en kop kaffe.
 
Holdet er et samarbejde mellem GF Køge Bugt og Køge Kommune.

Seneste nyheder

Se alle nyheder
Gymnastikforeningen Køge Bugt · Ravnsborgvej 3A · 4600 Køge · Tlf. 40754143 · Mail: admin@koegebugt.dk