Kære gymnast og forældre
I inviteres med til nogle superfede og aktive dage fyldt med gymnastik, fællesskab og sjove oplevelser.

Tilmeld dig årets SommerCamp nu! Campen er åben for såvel medlemmer som ikke-medlemmer.
SommerCamp 2020 er en dagskole for gymnaster i alderen 6 – 9 år (årgang 2011-2014).
Pakkeliste til årets camp finder du her.  På SommerCamp 2020 får du bl.a.:
- 3 dage med masser af springgymnastik med udgangspunkt i dit niveau og mulighed for at lære noget nyt
- Sjov med akrobatik/behændighed
- Andre former for sport/aktiviteter – f.eks. fodbold, rundbold, spil o.l.
- Nye former for udfordringer af forskellige slags
- Samvær med dem du kender og nye venner
- Sved på panden
- Masser af hygge og sjov
- Mulighed for overnatning fra tirsdag til onsdag med meget mere hygge og samvær
- Eftermiddagsfrugt hver dag og frokost onsdag
- En SommerCamp t-shirt
Hvor:
Køge Bugt Gymnastikcenter, Ravnsborgvej 3a, 4600  Køge
Hvornår:
Uge 32 (mandag den 3. august – onsdag den 5. august). Campen er en dagskole med fastsat program mandag til onsdag. Der er instruktører til stede hver dag fra kl. 8.30 til 16.30 (onsdag kl. 15.30), hvor der er mulighed for aflevering/afhentning.
Pris:
kr. 725 pr. gymnast - og yderligere kr. 75 for at deltage i overnatning tirsdag til onsdag (skal vælges ved tilmelding).
Kr. 75 inkluderer aftensmad tirsdag og morgenmad onsdag. Beløb forfalder til betaling ved tilmelding.
Ved framelding trækkes et administrationsgebyr på kr. 200.
Deltagerantal:
Max. 100 gymnaster
Tilmelding:
 LOG PÅ som medlem for at tilmelde dig
- Tilmeldingen sker efter ”først til mølle” princippet. Tilmeldes over 100 gymnaster, vil der være en venteliste, man skrives på.
- Den ønskede størrelse t-shirt angives ved tilmelding (samme model som ved SommerCamp 2019).
- Husk at skrive en gyldig mailadresse i systemet - al information til deltagerne vil foregå via mail.
 
Vel mødt!
Gymnastikforeningen Køge Bugt